Bøgen - en forebyggende indsats for unge i samarbejde med deres forældre.

Et indskrivningsforløb

Forankring

Ungdomscenter Allégården.                                        

 

Organisation

Forstander, afdelingsleder, to medarbejdere.

 

Driftsoverenskomst

Frederiksberg kommune.

 

Uddannelsesmæssig baggrund for afdelingens ansatte

Socialpædagoger, Socialrådgivere. Videreuddannelse; Systemiske familiebehandler, Signs of Safety, Koordinatorer for Ungdomssanktioner, ledelsesuddannet på Kempler Instituttet, Den sociale Diplomuddannelse i Børne- og ungeområdet o.a..

 

Samarbejdspartnere  

Frederiksberg kommunes socialforvaltnings Børne/-familie sagsbehandler og andre kommunale sagsbehandlere, samt diverse kommunale konsulenter. Skoler, fritidsordninger, børneinstitutioner, psykologer, hospitaler, politi, tolkeservice opsøgende gademedarbejdere, klubber, UU-vejledere, misbrugskonsulenter m.m..

 

Beliggenhed

Grundtvigsvej 6A kld. th.

1864 Frederiksberg C.

 

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 52 stk.3 nr.6.

 

Budget

Dagstaksten for 2016 er kr. 473.

 

Antal indskrevne

12

 

Visitering

Visitationen ligger i Frederiksberg kommune, familieafdelingens visitations udvalg og på gruppemøderne.

 

Indskrivningsperiode

Et indskrivningsforløb vil typisk varierer fra 6 til 18 måneder.

 

Målgruppe

Unge mellem 12 og 18 år, der har vanskeligheder i forhold til deres omgivelser og familier.

 

Afdelingens formål

Bøgen er en forebyggende indsats, med det til formål at hindre den unges anbringelse uden for hjemmet, i tæt samarbejde med familien. Afdelingen har til formål at foretage en undersøgelse af familien, der klarlægger familiens historie, ressourcer, samspilsmønstre og problematikker. Indsatsen i familien planlægges sammen med familien og er afhængig af det vi klarlægger. Der arbejdes hen imod at familiens kompetencer og struktur bliver af en sådan karakter, at den kan klare sig selv. Afdelingen arbejder ud fra et helhedssyn, hvor hvert familiemedlem ses som en del af en større helhed. For at sikre den enkeltes udvikling, fokuseres der på de nære relationer, ud fra en fælles forståelse af, at man er sine relationer. Bøgen sigter imod at skabe en fælles forståelse hos familien for dens udfordringer/problemer, og sammen med familien aktivt arbejde med disse for, at sikre en konstruktiv forandringsproces. Formålet er at støtte familiemedlemmerne i at skabe en dialog der er forståelig og brugbar for alle i familien. Derved skabes der en større viden og flere nuancer i forhold til den virkelighed, de forskellige familiemedlemmer besidder. Bøgen søger at være et aktiv i forhold til, at opkvalificere den enkelte til de kompetencer familien forventer hver enkel besidder og forventer af sig selv, alt efter hvilken rolle de har i familien. Medarbejdernes rolle er at synliggøre de kompetencer og den viden og erfaring vi har, for så at lade familien bruge os. Dette gøres ved at skabe et rum for refleksion, hvor familiemedlemmer kan kommunikere og ved at give familien indsigt i vores forståelser af problematikkerne/samspilsmønstrene i familien.

Der kan forekomme tilfælde hvor den ugen og familien ikke profitere af vores tilbud, eller afdelingen ikke mener samarbejdet med familien medfører nogen konstruktiv forandringsproces eller udvikling hos den unge. Tillige kan der være unge og deres familier der ikke længere ønsker vores involvering. I sådanne sager vil afdelingen skriftligt indberette til sagsbehandleren, samt evt. indstille om en anden foranstaltning. Den foreslåede foranstaltning skal vurderes som værende relevant for familien og besluttes med deres deltagelse. Vi vil afslutte sagen når det nye tiltag er klar til at tage over.

 

Samarbejde med sagsbehandleren

Sagsbehandleren skal introduceres til vores arbejde på en sådan måde at han/hun med sikkerhed kan visitere til vores afdeling. Det er vores job at sørge for sagsbehandleren har forudsætninger for at visitere til os. Ved at omdele materiale om vores indsats, målgruppe og hvilke metoder vi anvender, samt via dialog med sagsbehandlergruppen og den enkelte sagsbehandler, skal der skabes en åbenhed og forståelse for vores tilgange og metoder. Det er vigtigt at afdelingen og forvaltningen,

fra start får skabt et konstruktivt samarbejde, hvor rollerne og de gensidige

forventningerne er defineret, så forudsætningerne for at udføre vores respektive jobs er til stede. Det er vigtigt at sagsbehandleren kan se vores tilbud værende godt for lige netop den familie sagsbehandleren sidder med. Sagsbehandleren skal kunne beskrive vores tilbud for familien, så familien ved hvad den siger ja til. De krav om aktivt at arbejde med relationerne og kompetencerne samt rollerne i familien, skal familien sige ja til. Det er vigtigt at det formidles til familien at forandring kommer indefra og ikke udefra. Det kræver en indsats fra hver enkelt familiemedlem, at skabe forandring og det er til tider hårdt arbejde, da der er mange følelser i det. Ligeledes er det vigtigt at sagsbehandleren fortæller familien hvad vi ved om dem. Vores viden skal ligge i Handleplanens tekst. Da handleplanen er central for vores arbejde forventer vi, at vi gennemgår den ved overdragelsesmødet. 

Sagsbehandleren skal også redegøre for sin rolle i forhold til familien, og det samarbejde der vil være med os sideløbende foranstaltningen. Vores forventning til samarbejdet er, at vi udover de skriftlige statusskrivelser sikrer en jævnlig telefonisk kontakt med sagsbehandler, hvor denne opdateres. Ligeledes varetager Bøgen en koordinerende rolle i sagen ved at afholde løbende netværksmøder. Dette skal selvfølgelig ske i samarbejde med familien.  

 

Hvordan kender vi til sagen

Sagsbehandler har rettet henvendelse til os med en konkret sag. Sagsbehandlerens opmærksomhed kan være blevet skabt på baggrund af forskellige årsager, den unges adfærd har været af en sådanne karakter; at skole, PPR, klub eller politi har henvendt sig. Det kan være den unge selv der har rettet henvendelse. Det vil også kunne forekomme at det er familien der har henvendt sig og ønsker hjælp til den situation der er omkring den unge. Fælles for alle henvendelser er det, at det er den unge der er eller har et problemet.

 

Hvad tilbyder afdelingen

Vores teoretiske forståelsesramme:

Bøgen arbejder ud fra en systemisk/Narretiv tilgang og i en overbevisning om at al udvikling sker i relationen. Vi vil arbejde med relationerne i familien. Hele husstanden skal gerne involveres fra start. Ved at skabe et forum hvor alle får lov til at ytre sig, og synliggøre deres meninger og opfattelser, og hvor alle skal lytte på hinanden, vil vi tilsigte en større forståelse af den enkeltes holdning og situation, samtidig med at nuancere familiemedlemmernes billede af sig selv og som en enhed. Ved at få skabt en fælles historie for familien, kan alle også bedre forstå hinandens reaktioner og handlinger. Familiens drømme skal også være udgangspunktet for vores indsats. Vi vil arbejde med familiens lyst til forandring - holde fast i at alle gerne vil det gode liv, såvel for sin familie, som for sig selv. Hvad det gode liv er, må hver enkelt formulere. Vi vil sigte imod, at få synliggjort hvor stor indflydelse man har på hinanden i en familie og at alle sidder her for at få et bedre liv, hvilket bl.a. forudsætter et bedre familieliv. Når det fælles udgangspunkt er fundet og den enkelte er blevet set og hørt, samt inddraget i målene, vil den enkelte have det bedre med sig selv og med sin familie. Det er vigtigt at der hele tiden er motivation til forandring, og at vi er med til at sikre og fastholde denne motivation. Dette sker både i dialogen, men rigtigt meget i handlingerne og i at få synliggjort de opnåede delmål og forandringer.

Hvordan arbejder vi?

Vi vil arbejde i reflekterende teams, hvor vi dels vi spørge ind til hvad den enkelte siger, men også spørger hinanden (kollegialt) hvordan vi opfatter hvad der bliver sagt. Alt skal siges højt overfor familien, dels for at få en fælles reference, dels for at hver enkelt kan leve sig bedre ind i de andres situation og tankegange. De to medarbejdere der er tilknyttet til hver familie, kan have forskellige opgaver i familien undervejs i forløbet. En kan knyttes til en ung og varetage forskellige opgaver som rådgiver, brobygger, kontaktperson i forhold til skole eller lignende. Den unge tages dog ikke ud af sammenhængen, men er deltagende ved de lejligheder hvor hele familien sidder i det reflekterende rum. Her kan den medarbejder som er tættere på den unge, fortælle sin kollega, om den viden den har fået siden sidst. Sammen kan de så indgå i dialog på en sådan måde at tilhørerne, familien, får indblik i nye måder at anskue tingene/hinandens handlinger på. En medarbejder kan ligeledes kobles på en af de voksne, eller begge. Give dem nogle muligheder for at få større viden og mere medindflydelse omkring deres børn. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på, at der ikke opstår alliancer og/eller der eksisterer hemmeligheder i nogle af disse mindre fora. Samtidig er det vigtigt at den unge frit kan tale med os, med den forståelse at han/hun kan få vores støtte til at sige ting videre til familien. Medarbejderens rolle kan være at arrangere møder og være bisidder på møderne. Det kan være møder med skole, klub, forvaltning, arbejdsformidling m.m.. Endvidere kan medarbejderne forestå mægling. Formålet er at give forældrene bedre forudsætninger for at være aktive og ansvarlige ift. deres børns liv og i det der foregår såvel i, som udenfor hjemmet. Oplevelserne med forældrene formidles ligeledes i det åbne reflekterende rum. Tanken er at man ved at hører på hvad de andre i familien foretager sig for at blive mere kompetent i sin rolle som forældre eller barn, skaber en forudsætning for en forstærket motivation for familiens medlemmer til at nærme sig hinanden og føle sig respekteret og vigtige for familiens helhed. Samtidig vil vi sørge for at synliggøre de konstruktive fortællinger og vigtigheden af familien, dette kan blandt andet gøres ved hjælp af kulturagrammer, genogrammer og lignende. Tanken er at vi ved at arbejde med familiens relationer, dynamik og kompetencer, på sigt gør os selv mere og mere overflødige.

 

Afdelingens indsats ift. de unge

Vores primære opgave i de familier vi samarbejder med, er at sikre den unges trivsel og videre udvikling. Målrettet sigte imod at den unges selvværd og selvtillid øges. Med relationsarbejdet i familien, som metode, vil vi søge at styrke den unges identitetsfølelse og få en positiv selvopfattelse. Bøgens vekselvirkning i en mødestruktur af både at have familiesamtaler, samt individuelt samvær med den unge, giver os mulighed for ”oversætte” ting der er sagt og/eller givet udtryk for, på en måde der bliver skabt nye forståelser, nye begreber (ord skaber virkelighed) og syn på hinanden. Vi vil sigte imod den unge bliver accepteret og anerkendt af sin familie for det den unge står for, samt at den unge lærer at acceptere og anerkende sin familie, med de kompetencer eller mangel på samme den indeholder. Med udgangspunkt i de fælles møder hvor alle involverede parter er til stede, vil vi arbejde med den unge. Vi vil støtte dem i at få nye og positive erfaringer, skabe en god og konstruktiv historie med dem. Vi vil støtte den unge i dennes skolegang - det kunne være ved at hente den unge i hjemmet om morgenen og køre vedkommende i skole i en periode, det kan være ved at indgå et samarbejde med skolens lærere, eller få etableret lektiehjælp. Vi vil også gøre os aktive ift. den omgangskreds den unge har. Det er vigtigt, at den unge får referencer til positive miljøer hvor fællesskabet ligger i en klubaktivitet som sport eller det hvad vores ungdomsklub regi udbyder. Det kan være vi for en periode skal gå til aktiviteten sammen med de. Ved kontinuerligt at gå til en fritidsbeskæftigelse muliggør det at den unges sociale kompetencer øges. Vi vil også målrettet have samtaler med den unge med det for øje, at styrke den unges refleksions/- og indlevelsesevner. Vi vil være opmærksomme på at gøre forældrene deltagende i den unges liv, også udenfor hjemmet - måske er der en far der skal gå til styrketræning med sin søn eller gøre sig aktiv ift. at søge fritidsjob. 

Vi vil sé og fokusere på det menneske vi lærer at kende og ikke dens handlinger. I dialogen kan man tage afstand fra den unges handlinger og have fokus på at finde og få synliggjort intentionerne.

Der er vigtig at vi ser den unge som det menneske hun/han er - ikke fokusere på den unges handlinger. Typisk tilstræber den unge at lykkes i sin hverdag, forstået på den måde, at den unge ønsker at honorerer og imødekomme omverdenens krav og forventninger, men mislykkes måske eller har ikke forkundskaberne. Her vil vi med øje for den unges intentioner støtte den unge i, at blive bedre til at lykkes. Den unge drømmer typisk om en normal tilværelse, har drømme om det gode liv i fremtiden - disse drømme er det vigtigt at arbejde hen imod og hjælpe med at få synliggjort hvilke egenskaber og kompetencer den unge har for netop at opnå sine drømme.

 

Afdelingens indsats overfor familien

Ved første møde vil vi synliggøre vores tilgang til det at være en hjælpeforanstaltning for deres familie. Vi vil forklare vores position ift. resten af systemet, samt fortælle hvad vi vil videreformidle til sagsbehandleren i form af statusskriver, telefonkontakt m.v..

Den første fase i forløbet handler om at lade alle komme til orde, at lade alle hører hvad de andres syn på familiens problemer/udfordringer er. Der tages der allerede fat på under det første møde. I det første møde deltager 2 fra afdelingen, sagsbehandler og alle de familiemedlemmer der bor på adressen. Det er vigtigt at sagsbehandleren har introduceret familien godt vores tilbud og den indsat afdelingen står for, samt de krav afdelingen har til familien. Familien skal vide hvad vi ved om dem og deres problemer. Vores viden ligger ene og alene i den handleplan kommunen og familien har underskrevet. Det første møde (Overdragelsesmødet) er hvor vi får den viden om familien, som vi vil arbejde ud fra. Det er familien og kun familien der ejer sandheden og virkeligheden om deres liv. Derfor er det vigtigt at alle fortæller hvordan de opfatter det at være en del af denne familie, og hvilke problemer de har, eller hvad de syntes problemet i familien er. Også selvom de kan står i kontrast til sagsbehandlerens. Det første spørgsmål de alle vil få stillet kan være; hvorfor er du her i dag? Det første møde vil foregå på forvaltningen. Ved enden af hvert møde vil vi fortælle hvad vi har hørt og hvilken forståelse vi har nu. I den første fase vil de samme to medarbejdere være til stede ved alle møderne, samt alle familiemedlemmerne i husstanden. Det er kun det første møde der vil foregå på forvaltningen, ellers er det i familiens hjem eller evt. i vores lokaler. Som opstart vil der aftales en kontinuitet for møderne, så der hurtigt fremstår et billede alle kan forenes om.

Fase to vil de samme to medarbejder høre familien hvad de gerne vil bruge os til. Her er der forhåbentligt skabt en tillid til medarbejderne. Familien føler sig forhåbentligt godt behandlet - set og passet på i samme øjeblik. Herefter kan der laves aftaler, en medarbejder og et familiemedlem imellem, bare formålet med aftalerne er fortalt på fællesmøderne. Fællesmøderne kan skæres ned. Møderne én og én imellem, kan også foregå i vores lokaler.

Fase tre, her arbejdes der i de problemfelter der er blevet synliggjort tidligere i forløbet. Temaet er at bryde de uhensigtsmæssige mønstre man har haft i familien. Med forståelsen af at alle er betydningsfulde, søges en større involvering i hinandens liv. Det arbejde hver enkelt foretager sig for at kvalificere sig til en større forståelse for hinanden, bliver forelagt i det reflekterende rum, der finder sted i hjemmet på fælles møderne. Det er også her hver enkelt skal fortælle hvad vedkommende gør, for at ændre på egen situation, egen andel af konflikterne i familien.

Fase fire indledes når, familien har fået dannet nogle mere konstruktive relationer og de generelle mønstre i familien i forandrede. Når alle tager ansvar og involvere sig hinandens liv. Her overlader vi møderne til familien selv. De sørger selv for et reflekterende rum, hvor de stiller hinanden forståelsesspørgsmål og vi er kun observatør, der ved mødes slutning tilkende giver vi hvordan de klarede mødet. Møderne ligger hver anden uge, i mellemtiden afvikler vi også de støtteforhold vi har haft til enkelte personer i familien.

Den afsluttende fase aftales med familien og sagsbehandleren, både hvornår den starter og hvor lang tid den skal vare.

 

Hvem er vores klientel  

Som gruppe karakteriseres vores indskrevne unge, som unge med psykosociale udfordringer og problemer. De kan være udad reagerende eller indad reagerende. Det kan være kriminelle, misbrugende, selvskadende unge, men alle med det til fælles, at deres historie er belastet af forskellige ting og forhold, der har været skadende for deres opvækst.

Det er unge der mangler selvværd - eller slet ikke har noget. Det er usikkert for dem om de er elsket og i det hele taget om de er ønsket. De har ikke troen på at de indeholder gode ting, da responsen til dem har været overvejende negativ. De positive tilbagemeldinger de dog får, er de skeptiske overfor. Den unge kan have oplevet svigt ifm. forældrenes misbrug, psykiske lidelser, skilsmisser o.m.a.. Det kan være unge med anden etnisk baggrund der har svært ved at agere både i det danske samfund, samt i familiens normsystem. Eller etniske unge hvor manglende integration hos forældrene hæmmer den unges udvikling i det danske samfund og dermed den unges trivsel. Det kan være unge fra samspilsramte familier, hvor puberteten kan virke meget voldsom for nogle forældre, der ikke tidligere er blevet sat i en position hvor de skulle forholde sig til sit barns behov og værdier. Unge fra før nævnte familier vil tit have svært ved at passe sin skole på en konstruktiv måde, samt have et uhensigtsmæssigt fritidsliv. De kan have svært ved at indgå i nære relationer, svært ved at skabe venskaber der bygger på relationen og ikke indholdet af samværet.